Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert rystet over Christian Eriksen: "Jeg er så imponeret"

Af Emil Plovgaard
25.09.2022 Kl. 20:45
Han er rystet over, at det kan lade sig gøre.

Fodboldekspert hos TV 2 David Nielsen er rystet over, hvad Christian Eriksen er i stand til at præstere på topniveau med tanke på, hvad han har gennemgået siden juni 2021.

I UEFA Nations League-kampen mod Frankrig søndag aften, leverede midtbanespilleren fra Middelfart igen en fremragende præstation, da Danmark vandt 2-0.

Og det kaldte på roser fra den tidligere AGF-træner, der havde store roser til overs for Danmarks offensiv.

– Christian Eriksen er en maestro. Jeg er rystet over, at han kan komme tilbage og spille på det her niveau, efter det der skete med ham. Jeg er så imponeret, fortalte David Nielsen i pausen af søndagens kamp ifølge tv2.dk.

Tidligere på måneden blev Christian Eriksen kåret som månedens spiller for Manchester United, og der var nok ikke mange, der havde forudset, hvilket niveau, Eriksen lå på omkring dette tidspunkt, da han indgik en aftale med Brentford i begyndelsen af året.

Særligt Damsgaard, Skov Olsen, Dolberg og Eriksen fremhæves for præstationerne i første halvleg.

Det var den sidste rigtige generalprøve, inden VM-slutrunden i Qatar skydes i gang om mindre end to måneder.

Her er Danmark havnet i gruppe med netop Frankrig, Australien og Tunesien. Danmark møder Tunesien 22. november.

Annonce