Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert ryster fodboldverdenen: Nu skifter Sterling til denne storklub

Af Emil Plovgaard
29.12.2025 Kl. 18:35

Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde, men nu sidder Raheem Sterling fast i et koldt mørke i London. Ingen minutter, ingen fremtid og ingen respekt. Nu bryder en legende tavsheden og sender en chokbølge gennem Premier League: “Hent ham til Manchester United”.

Raheem Sterling, manden med 82 landskampe for England, står noteret for præcis nul minutter i denne sæson.

Efter et mislykket lejeophold i Arsenal og en sommer fyldt med rygter om Saudi-Arabien og Tyrkiet, er Sterling endt i en blindgyde. Han valgte familien i London, men prisen har været hans karriere. Den tidligere topscorer Dean Saunders lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver situationen.

– Han (Sterling, red.) er 31. Han burde være på toppen af sin karriere. Det er der, man er på toppen, siger Saunders i et interview med talkSPORT.

– Han træner på egen hånd hos Chelsea, gør han ikke? Jeg ved ikke engang, hvor han er nu. Han skiftede til Arsenal og spillede ikke mange kampe, hvilket er rimeligt nok med de spillere, som de har.

Next stop: Manchester United?

Storklubberne begår en gigantisk fejl ved at ignorere ham, mener Saunders. Han peger direkte på Old Trafford som den næste destination for den hurtige kantspiller – et skifte, der ville ryste de engelske fans grundet hans fortid i både Liverpool og Manchester City.

– Men hvis jeg var en klub nu, et hvilket som helst hold i Premier League, ville jeg hente Raheem Sterling.

– Hvis man ikke skulle betale en overgangssum for ham, og man kunne få hans løn halveret eller noget i den stil … han er helt bestemt god nok til at spille i Premier League.

– Hvis man ønsker at forstærke et hold, så kunne han spille overalt. Han kunne spille for Manchester United.

– Når han er på toppen, så kunne han komme på holdet hos Liverpool. Han har åbenlyst spillet for dem.

– Men jeg vil sige Manchester United eller Spurs. Han vil kunne komme på holdet hos de klubber, der er placeret lige under toppen, dem som forsøger at vinde Premier League.

Nu venter hele fodboldverdenen på januar. Bliver det United, eller ender en af Englands største profiler som en glemt skikkelse på Chelseas træningsanlæg?

Samtidig er der kommet en markant melding i sagen om Alexander Isak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce