Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert revser Artetas beslutning: "Ikke overbevist"

Af Emil Plovgaard
20.09.2022 Kl. 09:54
Mikel Arteta traf i weekenden en historisk beslutning.

Mikel Arteta traf i weekenden en historisk beslutning, da han skiftede 15-årige Ethan Nwaneri ind i slutminutterne i Arsenals sejr mod Brentford.

Med indskiftningen blev han nemlig den yngste spiller til nogensinde at spille i Premier League – en rekord, der hidtil tilhørte Harvey Elliott.

Nwaneri trænede første gang med Arsenals førsteholdstrup i lørdags, og søndag var det så tid til at debutere.

Men den tidligere engelske landsholdsspiller Danny Murphy mener ikke nødvendigvis, at det var den bedste beslutning.

– Jeg er ikke overbevist om, at det er det rette for en så ung spiller. Det er jeg virkelig ikke, siger Murphy til talkSPORT.

– Jeg har set superstjerner, der er trådt ind på scenen i en ung alder, og som sidenhen har blomstret. Men der er også mange, som er faldet meget i kadence.

– Han er naturligvis et supertalent, gør det godt til træning og imponerer alle, men de har helt sikkert 18-, 19- og 20-årige spillere på bænken, som er længere i deres udvikling.

– Jeg tror, at Arteta forsøger at gøre en ung superstjerne glad, men jeg er ikke overbevist, lyder det fra Murphy.

Arteta forklarede, at indskiftningen skyldes en følelse på ren mavefornemmelse.

Annonce