Ekspert rådgiver: Lampard skal hente tre spillere for at kæmpe med om titlen
Chelsea har allerede signet Hakim Ziyech i Ajax og Time Werner i RB Leipzig, mens Leverkusens Kai Havertz ligeledes rygtes tættere og tættere på Stamford Bridge.
Det er dog ikke nok udelukkende nok at gardere sig med en stjernespækket offensiv – defensiven er stadig stedet, hvor der mangler kvalitet, postulerer den tidligere Chelsea-angriber og nuværende ekspert Jimmy Floyd Hasselbaink.
Det udtalte englænderen til Premier League Productions, hvor han rådgav Chelse til at hente en defensiv midtbanespiller, en midterforsvarer og en venstre back.
– Jeg mener, at Lampard er nødt til at gøre noget ved bagkæden, hvis de vil kæmpe med om titlen. Hvis man vil spille med Jorginho, er man nødt til at rette på defensiven. Han kan ikke forsvare, som Kanté kan, selvom han er fortrinlig på bolden.
– Du har brug for spillere, der kan forsvare en-mod-en. De kan uden tvivl forbedre sig på de centrale områder på banen – jeg mener, at de mangler noget derinde, når Kanté ikke spiller. Jeg ved, at folk også har talt om en venstre back, og jeg mener blot det er et spørgsmål om tid, før de henter en midterforsvarer og en back. Der blevet talt om Ben Chilwell, og jeg tror, at han ville være en god spiller at få i hus, afslutter Hasselbaink.