Ekspert: Pogba og Zlatan ignorerer resten af United-truppen
Der var store forventninger til Manchester United inden sæsonen efter indkøbene af blandt andre Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic.
Trods en god start har De Røde Djævle dog ikke levet helt op til forventninger, og det kan der, ifølge Paul Merson fra Sky Sports, være en årsag til.
– Manchester United får problemer med at slutte i top fire, hvis de fortsætter på samme måde. Zlatan Ibrahimovic og Paul Pogba ser udelukkende ud til at kigge efter hinanden hele tiden og ignorere alle andre, udtaler han til Daily Star og fortsætter:
– Jeg er ikke sikker på, at de er Champions League-materiale. De burde havde blæst Stoke bagover de første 20 minutter sidste søndag, men derefter synes jeg ikke, at de var tæt på at score. Når Mourinho begynder at kritisere spillere offentligt, viser hans sin frustration.
Merson mener samtidig, at de stærke startopstillinger i Europa League afspejler Mourinhos usikkerhed.
– Han ved, at de ikke har været gode nok. Se, hvad der skete i Europa League. Holdet var næsten det stærkeste, han kunne stille. Det fortæller mig, at han har brug for Europa League som et sikkerhedsnet.
– Han har aldrig haft brug for at tage turneringen seriøst før, men der er en Champions League-plads til vinderen, og de gør det ikke godt i ligaen, så det er måske nødvendigt at tage den seriøst – og Henrikh Mkhitaryan har næsten ikke spillet. Hvis han gør, får Rooney ikke en ny chance.
Første opgave efter landskampspausen for Paul Pogba og co. er udebanekampen mod Liverpool.