Ekspert: Otamendi er ikke alle pengene værd
Meget af sommeren lignede Nicolas Otamendi en kommende Manchester United-spiller, men en kovending af de større har gjort, at argentineren nu meldes meget tæt på at være ny Manchester City-spiller.
Tim Vickery, der er ekspert i sydamerikansk fodbold, mener slet ikke, at Otamendi er de £32 millioner værd.
– Jeg synes, det er alt for mange penge. Han er en meget dygtig midterforsvarer, men han er ikke specielt hurtig, fortalte Vickery til talkSPORT og uddyber.
– Til VM i 2010, hvor Maradona var argentinsk landstræner, spillede han Otamendi på højreback, og jeg husker særligt kvartfinale-kampen mod Tyskland, hvor Tyskland udraderede dem. De kørte på Argentinas højreside konstant.
– På den centrale forsvarsposition er det mere komtakt, hvor hurtighed ikke er så vigtigt, men på højreback er der mere plads, og hans manglende hurtighed kommer til udtryk der.
– Jeg synes, han er en god forsvarer, og han havde en fantastisk sæson med Valencia. Han er hurtigere end Martin Demichelis, som har gjort det bedre for City, end jeg troede, han ville. Det er dog mange penge at betale for ham, selvom han er god, men han mangler hurtighed.