Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Manchester United bør bruge 843 mio. kr. på denne angriber

Af Emil Plovgaard
24.01.2023 Kl. 20:11
Paul Merson mener, at Manchester United bør spendere rigtig mange penge på en enkelt angriber.

Manchester United bør bruge £100 millioner – eller det, der svarer til 843 millioner kroner – på Harry Kane, hvis klubben har i sinde at vinde trofæer i fremtiden.

Sådan lyder det fra fodboldekspert Paul Merson, der har en fortid hos Arsenal.

Trods forlydender om, at Kane skulle være tilfreds med sin nuværende tilværelse hos Tottenham, så er der store spørgsmålstegn ud for, hvorvidt angriberen har i tankerne at blive i Tottenham efter kontraktudløb i sommeren 2024.

LÆS OGSÅ: "Glemt" United-spiller tilbage i træning

Med det i tankerne, bør Manchester United nu overveje at gå 'all-in' på den engelske landsholdsstjerne, vurderer Merson.

– Jagter Harry Kane individuelle rekorder eller går han efter medaljerne? Jeg kan ikke se ham vinde noget som helst med Tottenham, siger Merson i et interview med Sky Sports.

– Han kommer til at slå Jimmy Greaves' klubrekord, som er en fænomenal bedrift. Han har også en chance for at slå Alan Shearers Premier League-rekord hos Tottenham.

ANDRE LÆSER OGSÅ: United var i dialog med fransk stjerne

– Tottenham har været en god klub for Kane, og Kane har været en god mand for Tottenham. Han har børn, han er gift – han er nødt til at spille et sted, hvor han er glad. Ville man ændre på det?

– Han er den bedste angriber i verden. Hvis jeg var Manchester United, så brugte jeg 100 millioner pund på Kane i morgen. De har lige betalt 80 millioner pund for Antony, og han scorer ikke lige så mange mål på 10 år, som Kane ville gøre i én sæson for United, fortsætter Merson.

LÆS DESUDEN: Premier League-klub sat til salg

Annonce