Ekspert i chok: Manchester United begår kæmpe fejl
Manchester United ser ud til at gå glip af målmanden Emiliano Martinez fra Aston Villa denne sommer.
Rúben Amorims mandskabs interesse for den 32-årige er aftaget i løbet af de seneste uger, og dermed tyder det i stigende grad på, at han også er at finde i Birmingham efter transfervinduets afslutning.
Ifølge mediet Football Insider havde Manchester United oprindeligt en plan om at sælge André Onana denne sommer for så at geninvestere pengene i Martinez.
Den tidligere chefspejder for Manchester United, Mick Brown mener, at muligheden nu er sluppet op, og at Manchester United ikke længere kan hente VM-vinderen. Noget, han mener kan blive en stor fejl:
– United lader til at være gået glip af Emi Martinez.
– De har afgivet et tilbud om at hente ham ind på en lejeaftale, som blev afvist, og siden da har der været ret stille.
– Jeg mener, at interessen er aftaget i forhold til, hvor den var i begyndelsen af transfervinduet.
– Jeg mener, at man begår en kæmpe fejl ved at lade denne mulighed passere.
– Det lader mere og mere til, at han bliver i Villa, som ikke så muligt ud ved afslutningen af sidste sæson, hvor han sagde farvel.
– Handlen var der til at blive færdiggjort, men de ønskede ikke at hoste op med pengene.
– De ønsker stadig at hente en målmand, så måske kan det ændre sig, men jeg tror, de kigger på andre løsninger, siger Brown til Football Insider.
Manchester United har indgået en aftale om at hente sommerens femte signing. Læs mere her.


















