Ekspert: Han og Rashford bør forlade United
Antony formåede ikke at imponere BBC-ekspert Troy Deeney, da Manchester United forleden tabte til Tottenham i kvartfinalen i Carabao Cuppen.
Den brasilianske kantspiller fik en sjælden chance fra start af Ruben Amorim i torsdagens kamp, men han formåede ikke at gøre sin indflydelse gældende, og han blev taget ud efter bare 10 minutter af anden halvleg, hvor Spurs førte med 3-0.
LÆS OGSÅ: Wow: Manchester United kan lande første signing i næste uge
Kort efter, at han var blevet skiftet ud, scorede United to gange og kom tilbage i kamp, inden Heung-min Son dræbte De Røde Djævles håb om et comeback.
Som følge af præstationen, var Deeney ikke imponeret over den 24-årige brasilianer, som de bør skille sig af med sammen med Marcus Rashford, fortæller han.
– Så snart Manchester United tog Antony ud, begyndte alle andre at løbe for hinanden.
– De er nødt til at kappe båndet med ham. Jeg ønsker ikke at gøre ham til syndebuk, men det er ærlig talt så frustrerende at se ham spille. Det er hans helt store chance.
– Han løber ikke, han sprinter ikke … bare få ham væk.
– Hvis man skiller sig af med Marcus Rashford, hvem end der tager med ham … vi vil betale jer for at få ham (Antony, red.) også. Få ham ud af klubben, lyder det fra Deeney til CBS Sports.
Antony har endnu ikke startet inde i en kamp i Premier League i denne sæson, og senest fik han 15 minutter på banen i 2-1-sejren mod Manchester City i sidste weekend.
LÆS OGSÅ: United vil hente utilfreds stjernespiller
Det er blevet til i alt 10 optrædener på tværs af samtlige turneringer, og det er endnu uvist, om han får yderligere muligheder for at imponere, inden transfervinduet igen åbner.



















