Ekspert: Han er favorit til at blive dansk landstræner
Hvem skal efterfølge Kasper Hjulmand som dansk landstræner?
Lige nu har Morten Wieghorst fået tøjlerne til landsholdet på midlertidig basis, mens Daniel Agger er kommet til som assistent.
I den kommende periode vil DBU-direktør Peter Møller undersøge markedet, evaluere Morten Wieghorsts præstationer og række ud til potentielle kandidater.
Spørger man Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz, er der dog ét navn, som han har en stor fidus til.
– Vi er ved at være der, hvor jeg faktisk synes, han fortjener chancen i sådan et job. Han er en fremragende træner med en klar spilletid, som han gennem flere sæsoner med forskellige hold har bevist, at han mestrer.
– Så hvis det var mig, så ville han faktisk være en af favoritterne til det job, siger Würtz til campo.dk.
Overblik: Disse danskere spiller i Premier League
I løbet af sin aktive karriere spillede Würtz selv under Kent Nielsen i AaB, og han har også kunne se, hvordan den rutinerede træner i den forgangne sæson vandt pokalturneringen med Silkeborg.
Derudover har 62-årige Kent Nielsen også stået i spidsen for Brøndby, AC Horsens og OB gennem sin trænerkarriere, der strækker sig over mere end 20 år efterhånden.


















