Ekspert forstår intet af potentiel Arsenal-transfer: "Hvad er meningen?"
Arsenal har onsdag solgt Matt Turner til Nottingham Forest.
Det gør samtidig, at The Gunners nu er rykket ét skridt tættere på at hente David Raya i Brentford.
Det er et skifte, som den tidligere Chelsea-spiller Frank Lebouef, der nu virker som ekspert hos ESPN, ikke forstår det store af. Den spanske målmand har nemlig ikke udsigt til fast spilletid på Mikel Artetas mandskab, mener han.
– Jeg forstår ikke spillerne længere. De vil ikke spille fodbold. Det handler kun om klubben, de spiller for, og de penge, de kan få.
– Hvad er meningen? Du har spillet i Premier League, du har været enestående, og nu skal du så sidde på bænken.
– Vi har læst artiklen om Ramsdale, og vi ved, at Arteta værdsætter Ramsdale. Der er ingen chance for Raya, med mindre Ramsdale bliver skadet.
– Så hvad er meningen igen? Ja, Arsenal er en stor klub, og helt klart større end Brentford. Men hvad er meningen ved at sidde på bænken for The Gunners? Det forstår jeg ikke.
– Der er andre klubber, som spørger efter dig, som måske ikke er lige så store som The Gunners. Men du vil komme til at spille. Du vil spille fodbold, og det er for mig essensen af at være fodboldspiller, siger Lebouef til ESPN FC.
Raya var i fremragende form for Brentford i den forgangne sæson, som sluttede i den øvre halvdel af Premier League-tabellen.
BBC-eksperten Garth Crooks har endda fremhævet Raya som en verdensklasse målmand efter hans præstation mod Tottenham i sidste sæson.
OPRET DIT PREMIER LEAGUE-MANAGERHOLD OG MELD DIG IND I VORES GRUPPE FOR AT VINDE FLOTTE PRÆMIER
TOPHISTORIER LIGE NU