Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Everton-spiller er et af de bedste indkøb denne sommer

Af Emil Plovgaard
26.09.2020 Kl. 18:57
Der er kommet styr på midtbanen hos Everton i denne sæson, der længe har manglet kvalitet her efter salget af Idrissa Gueye. Én spiller fremhæves især.
Paul Merson påstår, at Evertons midtbanegeneral, Allan, kan vise sig at blive en af de bedste signings denne sommer. Brasilianeren spillede storslået i The Toffees' 2-1-sejr mod Crystal Palace lørdag.
 
Dominic Calvert-Lewin og Richarlison scorede målene for Merseyside-klubben, der resulterede i tre point.
 
Everton har dermed vundet samtlige første fem kampe, som blandt andet betyder, at de ligger i toppen i Premier League og er videre til fjerde runde i Carabao Cuppen.
 
I sin analyse af kampen valgte Merson at fokusere på én Everton-spiller: Allan.
 
– De to spillere, der var foran forsvaret (Allan og Doucoure) er meget disciplinerede. Allan er en god spillere. Jeg mener, han er et af de bedste indkøb i dette vindue, sagde Merson til Sky Sports.
 
Everton gav 21,7 millioner pund for Allan, der ankom til Goodison Park fra Napoli tidligere på sommeren.
Annonce