Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Disse to PL-spillere kan ikke være langt fra landsholdet

Af Emil Plovgaard
01.10.2021 Kl. 19:26
To spillere fra henholdsvis Everton og West Ham har gjort sig fortjent til en plads på det engelske landshold, mener ekspert.
Trevor Sinclair mener, at både Demarai Gray fra Everton og Jarrod Bowen fra West Ham har gjort sig fortjent til en plads på det engelske landshold.
 
Det fortæller han til talkSPORT.
 
– For mig at se findes der to spillere, som burde række hånden op og spørge om, hvorfor de ikke er udtaget denne gang, siger Sinclair til mediet.
 
– Det er Demarai Gray, som har haft en superb indflydelse på Everton-holdet. Southgate ved, hvad han leverede på U21-landsholdet. Han har haft et lille dyk, men er siden vendt tilbage og har leveret under Rafa.
 
– Den anden spiller, som også har gjort sig fortjent, er Jarrod Bowen. Han er en stærk atlet. 24 år gammel, scorer mål, lægger op til mål og generelt er hans præstationer solide.
 
– Det formår han at gøre i en topklub. Han har spillet for Hereford og Hull, og har aldrig været udtaget til det engelske landshold, men han kan ikke være langt fra, lyder det fra Sinclair.
Annonce