Ekspert: Dette kan blive van Gaals problem
Kenneth Perez er en pensioneret fodboldspiller, der selv har et godt kendskab til hollandske Louis van Gaal – han har nemlig spillet under ham i AZ Alkmaar, og der var han meget begejstret for hollænderen. Mange ser Louis van Gaal som den rigtige manager for Manchester United, men Kenneth Perez stiller dog imidlertidigt spørgsmålstegn ved det.
– Jeg føler ikke, at engelske spillere er ret godt skolede rent taktisk. De virker ikke kløgtige i den sammenhæng. Så forstår de ham ikke, kan det blive et stort problem, mener 39-årige Kenneth Perez.
– Men vil de åbne sig, vil de blive fuldstændig vilde med hans idéer. Så bliver han fantastisk i United. Jeg ved også, at Robin van Persie er rigtig glad for ham, så han vil nok hjælpe det på vej, gætter danskeren, der ydermere siger, at han ser van Gaal som en af de trænere med størst trænerkapacitet i verden.
– Der er ingen tvivl om, at han hører til på aller øverste hylde. Han kan næsten på forhånd fortælle, hvordan en kamp vil udvikle sig, siger Perez til slut.