Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Det her er et problem for Arsenal

Af Emil Plovgaard
17.02.2023 Kl. 09:56
Mikel Arteta må overveje, om han skal reagere, lyder det.

Den tidligere Arsenal-spiller Alan Smith er af den overbevisning, at Gabriel Magalhaes' præstationer på det seneste må bekymre klubbens manager, Mikel Arteta.

Faktisk er det et problem for klubben, at Gabriel ikke kan præstere i de store kampe, mener Smith.

Brasilianeren bliver simpelthen for følelsesladet, når det gælder de store kampe, lyder kritikken.

Klubben fra det nordlige London indtager ikke længere førstepladsen i Premier League, efter at klubben onsdag tabte 1-3 til Manchester City, der nu i stedet sidder på tronen i Englands bedste række.

Det var en kamp, som Gabriel nok gerne vil glemme hurtigst muligt. Han havde en uheldig rolle i forbindelse med Citys andet mål. Og så trak han Erling Haaland ned, så der blev dømt straffespark. Heldigvis for Arsenal-spilleren stod nordmanden i en offside-positionen.

– Gabriel bliver en bekymring for Arsenal i fremtiden. Han kan blive følelsesladet i de helt store kampe, og det kan påvirke hans spil.

– Hvis man kigger på (William, red.) Saliba, så noterer man ham ikke, fordi han agerer så roligt. Han gør simple ting meget effektivt.

– Og her fanger Gabriel øjet på grund af en række årsager, og jeg mener, at det er noget, at Arteta bør overveje i fremtiden, om han kan stole på ham i de store kampe. Det er et problem for Arsenal.

LÆS OGSÅ: Disse to regler bør indføres i Premier League

Annonce