Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Coutinho vil gøre alt for Barcelona-skifte

11.08.2017 Kl. 16:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool udsendte fredag morgen en pressemeddelelse, hvori The Reds insisterede på, at brasilianske Philippe Coutinho ikke ville blive solgt denne sommer. 

Blot timer senere indleverede offensivsspilleren en transferanmodning til Liverpool. 

Guillem Balague, der er La Liga-ekspert hos Sky Sports, fortæller, at Coutinho vil gå langt for at komme til Barcelona. 

– Efter Neymar forlod Barcelona, og ikke før, identificerede Barcelona Philippe Coutinho som en erstatning. De nåede til enighed med hans agent om de personlige detaljer i en mulig kontrakt. Siden da, i de seneste to til tre uger, har Coutinho forsøgt at få Liverpool til at forstå, at hans drøm er at spille for Barcelona, fortæller Balague til Sky Sports. 

– Han har været Barcelona-fan i et stykke tid, er blevet rigtig gode venner med Luis Suarez og ønsker skiftet til Camp Nou. 

– Coutinho er en god dreng. Det ved alle, der arbejder med ham, men han har besluttet sig for, at han vil være Barcelona-spiller denne sommer og skuffelsen over Liverpools standpunkt var så stor, at han reagerede på den stærkeste mulige, som er tilladt for en spiller. Han vil nu gøre alt, der skal til, før skiftet bliver en mulighed, slutter Balague. 

Coutinho kom til Liverpool fra Inter tilbage i 2013. 

Annonce