Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert advarer PL-stjerne mod United-skifte: "Alarmklokkerne ringer"

Af Emil Plovgaard
09.05.2023 Kl. 16:49
Han ville være bekymret over at skifte til Manchester United lige nu.

Declan Rice ventes at foretage et stort skifte til sommer, hvor West Ham kræver mere end 850 millioner kroner for den 24-årige midtbanespiller.

Trods ringe resultater for The Hammers i indeværende sæson, har Rice vist sig fornemt frem.

Arsenal menes at være favoritter til at lande en aftale, men der er også interesse fra andre klubber, heriblandt Manchester United.

LÆS OGSÅ: Liverpool er favoritter til kæmpesigning

Men ifølge skotske Ally McCoist, der har en lang fortid bag sig som Rangers-angriber, bør Rice ikke vælge et skifte til Old Trafford.

De seneste præstationer fra United viser nemlig, at klubben fortsat har noget at arbejde med, mener McCoist.

– Jeg ville være meget bekymret over at skifte til Manchester United på nuværende tidspunkt, hvis jeg skal være ærlig.

– Jeg mener, at de har gjort det rigtig, rigtig godt. Hvis de kunne vinde FA Cuppen, som de er underdogs i og slutte i top-fire i Premier League, så vil jeg mene, at det er en mere end acceptabel sæson for dem. Jeg vil mene, at det er en rigtig god sæson.

– Men de seneste kampe har fået mine alarmklokker til at ringe, når jeg ser på dem. Jeg mener, at de er længere væk, end jeg oprindeligt havde troet. Så jeg er ikke sikker på, at et skifte dertil ville være godt, siger McCoist til Talksport.

LÆS OGSÅ: Manchester United klar med rekordbud

LÆS OGSÅ: Disse tre positioner vil Pochettino forstærke hos Chelsea

 

Annonce