Ekitiké stikker til Isak: "Ikke den bedste"
Hugo Ekitiké har med længder været det nyindkøb i Liverpool, der har sat det største aftryk indtil videre, men alligevel fortsætter klubbens formdyk i Premier League.
Lørdag aften tabte mesterklubben 3-2 ude mod Brentford, hvilket var det fjerde liganederlag i træk – en stime klubben ikke har oplevet siden februar 2021.
Nederlaget gjorde ondt på træner Arne Slot, der erkendte, at holdets præstation i London var den svageste under den seneste række af skuffende resultater.
På trods af en opsigtsvækkende scoring fra Mohamed Salah, var Liverpools problemer, især med standardsituationer og fraværet af skadede spillere, afgørende i kampen.
Merseyside-klubben skal nu fokusere på at stoppe den negative udvikling, mens det er kommet frem, at Ekitiké har et klart budskab.
Ekitiké om samarbejdet med Alexander Isak
Den 23-årige franskmand, hentet for over 600 millioner kroner fra Eintracht Frankfurt, har allerede scoret seks mål og presser dermed Alexander Isak ud af startopstillingen.
I midtugens 5-1-sejr over Frankfurt i Champions League var der dog plads til begge, og Ekitiké kvitterede med sit første mål i turneringen.

Med Mohamed Salah i formsvag forfatning eksperimenterede Arne Slot med duoen, men samarbejdet blev kortvarigt, da både Isak og Jeremie Frimpong måtte udgå med skader.
Til Liverpool Echo siger Ekitiké, at relationen stadig er under udvikling:
– Det var ikke den bedste halvleg sammen, men vi kan blive meget bedre, lød det således fra den tidligere Eintracht Frankfurt-profil til lokalmediet.
The Reds indtager sjettepladsen i Englands bedste række.
Thomas Frank og Tottenham fører nu kapløbet om en dansk landsholdsstjerne.
Overblik: Hele otte stjerner kommer ikke til at deltage i eftermiddagens El Clásico. Læs mere.
Vild udmelding om Casemiro
Den bundrutinerede midtbanespiller Casemiro har været vigtig for Manchester United i denne sæson.
Nu viser en statistik, hvor stor en betydning til den tidligere Real Madrid-spiller har haft på De Røde Djævles evne til at undgå scoringer imod.
Lørdag blev det til tredje sejr i rap for Rúben Amorim og kompagni, der hjemme slog Brighton med 4-2, hvor Casemiro igen spillede en rolle fra start.
Casemiro har været med til at lukke af
Ifølge ESPN-journalisten Rob Dawson har brasilianeren været en vigtig defensiv stopklods for United i denne sæson.
– Casemiro er så vigtig for Amorim. United har kun lukket 3 mål ind i denne sæson, mens han har været på banen.
– Ingen (mål er gået ind, red) siden starten af september. Ud af de 16 mål, der er blevet lukket ind i alle turneringer, har han været væk fra banen i 13 af disse. Begge Brighton-scoringer i går kom, efter han var blevet udskiftet, skriver Dawson således på X.

Usikker fremtid for Casemiro
Midtbaneslideren har kontraktudløb i sommeren 2026, men klubben har dog en option, der automatisk kan forlænge kontrakten.
Med de seneste præstationer in mente for den brasilianske landsholdsspiller kan en forlængelse af lønkongen blive aktuel.
Manchester United indtager nu fjerdepladsen i Premier League, mens de næste gang skal til City Ground for at møde Sean Dyche og Nottingham Forest.
Storklubben fra den røde del af Manchester kan i samme tid glæde sig over, at Liverpool tabte i Premier League-regi for fjerde gang i træk. Nu udpeger Arne Slot “den værste af alle”.
Overblik: Hele otte stjerner kommer ikke til at deltage i eftermiddagens El Clásico. Læs mere.


















