Ekitiké afslører: Derfor blev det Liverpool - og ikke United
Hugo Ekitiké har nu sat ord på, hvorfor han valgte at skifte til Liverpool og ikke rivalerne fra Manchester United.
De Røde Djævle var nemlig også interesserede i den franske angriber, og meldingen gik på, at klubben også forsøgte at hente ham lige til det sidste.
Det er dog Liverpool, som er løbet med den 23-årige franskmand, som nu har forklaret, hvorfor han traf valget om at komme til den engelske mesterklub.
– For mig var det den rette beslutning. Det er en beslutning, der er truffet på baggrund af, hvordan jeg har hørt, at klubben fungerer, hvad jeg har hørt om folkene her, atmosfæren, fansene, stadionet, måden de forbedrer spillere, og så at det er mesterholdet.
– Det er det bedste hold i England, og det er et af de bedste hold i verden. Så ja, det var Liverpool.
– Siden jeg talte med træneren, var jeg sikker på det. Når man ser, at en træner kan forbedre spillere, vil man arbejde sammen med ham, fordi han kan få dig til det næste niveau. Hvis man sigter højere, er det den rette beslutning at træffe, siger Ekitiké ifølge Liverpoos hjemmeside.
Han siger samtidig også, at han foretrækker at spille som forreste mand i angrebet.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















