Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ejer engelsk klub: Dansker står til at blive sagsøgt for over 400 millioner

Af Jeppe Augustsen
25.02.2023 Kl. 12:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke mange danskere, der ejer en professionel engelsk fodboldklub, men det er altså tilfældet for Thomas Sandgaard.

I 2020 købte han Charlton Athletic, som i dag spiller i den engelske League 1. Den tredjebedste række i England.

Ved sin ejerovertagelse fortalte Thomas Sandgaard, at han havde ambitioner om vil lave en 'Leicester' med Charlton og i fremtiden spille europæisk fodbold og Premier League.

Det tyder dog på, at det kun er spørgsmål om tid, før han ikke længere er ejer af den traditionsrige klub. I et stykke tid har der været meldinger i den engelske presse om, at han forsøger at sælge klubben – og det er ikke uden kontroverser.

Ifølge Daily Mail indgik han en aftale med et konsortium med Charlie Methven i spidsen, der ville betale £8,5 millioner for 90 procent af klubbens ejerandele. 

Men Thomas Sandgaard trak sig fra aftalen, og et par uger efter var han i dialog med Marc Spiegel omkring et ejerskifte – og det har skabt stor vrede hos Charlie Methven & Co.

Daily Mail melder, at Thomas Sandgaard står til at blive sagsøgt for £50 millioner af Charlie Methven & Co., der svarer til 420 millioner kroner. 

– Konsortiet vil sagsøge Sandgaard for tabet af potentiel profit, og en ny ejer vil også blive navngivet som medskyldig, og det kan afspore en et salg, lyder det fra Daily Mail.

Thomas Sandgaard er ejer og direktør af medicinal-firmaet, Zynex, der er vurderet til at være flere milliarder kroner værd. I 2021 omsatte Zynex for 915 millioner kroner. 

LÆS OGSÅ: Trods elendig sæson: Nu er der godt Bellingham-nyt til Liverpool

LÆS OGSÅ: Journalist: Brentford lurer på Superliga-stjerne

Annonce