Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eftertragtet Sporting-stjerne: Taler med klubben, hvis det rette bud kommer

Af Kalle Thue Gregersen
10.06.2019 Kl. 19:34
Hvis der kommer et tilbud, som man ikke kan afvise, vil Bruno Fernandes tale med Sporting Lissabon, fortæller portugiseren.

Bruno Fernandes har gjort sig bemærket hos de største klubber i Europa efter en sæson med 32 mål og 18 assist fra en position som offensiv midtbanespiller. 

Manchester United, Tottenham og Liverpool meldes interesserede i den målfarlige portugiser, og et skifte kan komme på tale.

Efter Nations League-triumfen med Portugal blev Fernandes nemlig spurgt ind til de mange rygter, og han fortalte, at han vil tale med Sporting Lissabon, hvis det rette bud kommer.

– Jeg ved ingenting (om fremtiden, red.). Jeg vil bruge de næste dage på at finde ud af, hvad der er rigtigt, sagde Fernandes til Sport Mediaset.

– Vi ved, at medierne prøver at lave et show ud af transfermarkedet. Jeg er rolig, og jeg er i en stor klub. Jeg behøver ikke at skifte, og det er ikke noget, jeg efterspørger. 

– Hvis der kommer en mulighed for at tage til en klub, man ikke kan afvise, vil jeg tale med Sporting. 

Brunu Fernandes har en fortid i italiensk fodbold, og Inter kædes ligeledes sammen med ham, og han fortæller, at han stadig har en stor kærlighed til Serie A.

– Jeg havde en god tid i Italien. Jeg ser stadig Serie A. Inter og de andre hold, jeg ser dem alle. 

– Jeg ved ikke, hvorvidt deres interesse er reel, men Inter er et fantastisk hold. De har historie. De har en fantastisk træner (Antonio Conte, red.), som lavede historie med Juventus. Han har også gjort det godt med landsholdet. 

Annonce