Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eftertragtet: Otte forskellige klubber vil leje Chelsea-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.09.2020 Kl. 11:32
The Telegraph skriver, at der er rigeligt interesse i at leje Ruben Loftus-Cheek, hvis Chelsea beslutter, det er vejen frem.

Ruben Loftus-Cheek fik spilletid i åbningskampen mod Brighton, men blev udskiftet undervejs i anden halvleg og har ikke været inkluderet i de to seneste kamptrupper.

Det kunne være en indikation på, at den 24-årige midtbanespiller ikke for alvor indgår i Frank Lampards planer. Er det tilfældet, er der masser andre klubber, som er klar til at tilbyde englænderen spilletid.

Ifølge The Telegraph skulle hele otte forskellige klubber fra England og Europa have kontaktet Chelsea for at tilkendegive sin interesse i at leje Loftus-Cheek.

Aston Villa og West Ham skulle være iblandt, og duoen er også friske på at leje Ross Barkley, hvis muligheden byder sig.

Loftus-Cheek har efterhånden behov for fast spilletid for at hjælpe sit comeback fra en skade i akillessenen, som holdt ham ude i et helt år.

Det er mere end 16 måneder siden, Chelsea-spilleren sidst har spillet en hel fodboldkamp.

Annonce