Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eftertragtet i flere PL-klubber: Dansk profil kåret som månedens bedste

10.12.2024 Kl. 09:16

Den danske Sporting-kaptajn, Morten Hjulmand, har haft en forrygende sæson på både klub- og landsholdsplan, hvor han er fast inventar i maskinrummet på midtbanen.

Det har igen kastet hæder af sig, idet den 25-årige midtbaneprofil er blevet kåret som månedens bedste midtbanespiller i Portugal. Prisen kåres af cheftrænerne fra de respektive 18 klubber.

LÆS OGSÅ: Fremragende nyt for Liverpool

Det er ikke første gang, at den personlige hæder går til Hjulmand, som også var på sæsonens hold i seneste sæson.

Han kan dermed glæde sig over anerkendelsen, selvom Sporting er inde i en dårlig resultatmæssig periode med tre nederlag på stribe fordelt over den hjemlige liga og Champions League.

Lissabon-klubben fører dog fortsat den bedste hjemlige række, Liga Portugal, med to point ned til ærkerivalerne fra Benfica. Alt imens hovedstadsklubben indtager tiendepladsen i dette års Champions League-ligaspil.

Eftertragtet af Manchester-klubberne
Flere engelske medier har tidligere sendt den danske midtbanetalisman til en større liga, hvor der er interesse fra blandt andet begge Manchester-klubber.

Morten Hjulmand har ifølge Transfermarkt et prisskilt på godt og vel 300 millioner danske kroner, som ikke virker til at afskrække Premier League-giganterne.

LÆS OGSÅ: Hjulmand i centrum: Premier League-gigant føler sig sikker på signing

I Manchester United kan Hjulmand atter blive genforenet med Ruben Amorim, der har bedyret et stort oprydningsarbejde på midtbanepositionerne. Her er både Christian Eriksen og Casemiro ifølge flere eksperter stemplet som persona non grata.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen er færdig i Manchester United

Hos The Citizens er fraværet af Ballon d’Or-vinderen Rodri markant, hvorfor den danske landsholdspiller kunne være et varmt bud på en erstatning til den defensive midtbane.

Du kan se Sporting i aktion, når de møder danskerklubben Club Brügge i aften kl. 21:00. Kampen kan streames på Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce