Efterårets kåringer: Det bedste mål
Adam Smith blev indskiftet i pausen den 28. november i kampen mod Everton. Bournemouth var bagud med to mål, hvilket Eddie Howe ikke var tilfreds med. Derfor blev der foretaget ændringer, hvor Ryan Allsop og Adam Smith kom på banen, mens Steve Cook og Adam Federici blev pillet ud.
Everton så længe ud til at skulle vinde opgøret, men efter 80 minutter skete der noget overraskende. Et hjørnespark blev sendt ind over, men blev hurtigt afvist ved forreste stolpe. Uden for feltet ventede den indskiftede Adam Smith på bolden. Han tæmmede den med højre fod. Et millisekund efter lagde han den til rette med venstre. Smith vendte kroppen mod målet, tog en hurtig beslutning og valgte at knalde hårdt til bolden med højre yderside. Bolden ramte som et missil gennem luften. Den skruede. Vitality Stadium eksploderede. Bolden kanonerede direkte ind i trekantsammenføjning og strøg i kassen med et brag! Efterårets mål var fundet!
Efter målet vågnede Bournemouth op og scorede igen kort efter. I fire minutters overtid gjorde Everton det dog til 2-3 på mål af Ross Barkley. Kampen var dog langt fra slut, da Stranislas i det 97. minut bragte balance i regnskabet til hele 3-3.