Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efterårets kåringer: Den mest skuffende spiller

02.01.2016 Kl. 15:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Eden Hazard havde en formidabel 14-15 sæson, hvor han virkelig imponerede alt og alle. Den belgiske superteknikker vandt både årets spiller og årets unge spiller i verdens bedste fodboldrække, Premier League.

Belgieren har dog haft svært ved at opretholde sit tårnhøje niveau fra sidste sæson. Sammen med resten af Chelsea-truppen har Eden Hazard nemlig haft en miserabel sæson i den igangværende, hvor efteråret virkelig har været sløjt for Chelseas nummer ti.

Hazard havde succes med alt han foretog sig i sidste sæson, mens der i denne har været rigtig langt mellem snapsene for Chelsea-stjernen. Hazard tilskrev sig både mange mål og assist i den seneste sæson, mens han indtil videre i denne kun har to assist. Ingen mål er det ej heller blevet til for Hazard.

Man skal helt tilbage til den 3. maj for sidst at finde en Eden Hazard-scoring. Siden den dato har Jamie Vardy scoret elleve kampe i træk, Barcelona har vundet fem titler og der er sågar fundet vand på Mars. 

 
Annonce