Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Efter Wilsheres exit: Özil vil have nyt trøjenummer i Arsenal
Mesut Özil har siden 2013 båret trøje nummer 11 for Arsenal, men tyskeren har længe haft en drøm om at udskifte det med det ikoniske nummer 10, som han også bærer på det tyske landshold.
Den drøm kan muligvis gå i opfyldelse i løbet af sommeren, da nummer 10 er blevet ledigt efter Jack Wilsheres exit.
Både Daily Mirror og Daily Mail skriver, at Özil vil gå benhårdt efter at snuppe nummeret, der tidligere har tilhørt store spillere som Dennis Bergkamp og Robin van Persie, da det vil styrke hans brand.
Özil skrev i februar under på en ny kontrakt med The Gunners gældende til sommeren 2021, og klubbens fans har dermed glæde af ham de næste mange sæsoner.
Annonce