Efter vild sommer: Liverpool planlægger stor investering
Dermed er der blevet tømt godt ud af bankkontoen, som har været fyldt godt op, men der er stadig flere penge tilbage.
Derfor har The Reds nu også planlagt sin næste store investering, der skal komme førsteholdet til gavn på sigt.
For ifølge The Athletic har Merseyside-klubben tænkt sig at bruge godt 170 millioner kroner på at renovere sit akademi.
Det beskrives som den største transformation af træningsområdet for de unge spillere, siden anlægget blev åbnet i 1998.
Ejerne i form af Fenway Sports Group har de seneste år set, hvordan akademiet har bidraget til Liverpools succes, og det vil man gerne belønne.
Meldingen går på, at der vil blive bygget en indendørs hal på den bane, der nu lige nu er akademiets primære træningsbane. Den vil også komme til at hænge sammen med den eksisterende akademibygning.
Det vil samtidig være første gang, at Liverpool har en indendørs bane i fuld størrelse.
Udenfor vil kunstgræsbanen blive erstattet af en bane med rigtigt græs, hvor der også vil blive bygget en tribune med plads til 500 tilskuere.
Derudover vil der også blive opgraderet på både læge- og sportsvidenskabsdelen.
Klubbens tekniske direktør Julian Ward har besøgt mere end 25 forskellige klubber i Europa for at få inspiration til projektet, som efter planen er færdigt i 2028.


















