Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter tragisk dødsfald: Mohamed Salah afbryder ferien

Af Morten Jørgensen
04.07.2025 Kl. 10:07

Den egyptiske stjernespiller Mohamed Salah har valgt at afbryde sin ferie for at vende retur til Liverpool før tid. 

Sådan lyder meldingen fra det egyptiske medie Yallakora, der kan fortælle, at Liverpool-stjernen allerede i dag vil vende tilbage til den engelske by. 

Planen var ellers først, at han skulle være tilbage i England i begyndelsen af næste uge, når klubben starter træningen frem mod den kommende sæson. 

Det har Diogo Jotas dødsfald dog ændret på, og derfor har Mohamed Salah valgt at afbryde sin ferie, som han blandt andet har tilbragt i Tyrkiet, Grækenland og Kenya. 

Den egyptiske stjernespiller nåede at spille en række sæsoner sammen med Diogo Jota i Liverpool, og de var med til at vinde flere store titler sammen.

Forventningen er, at rigtig mange Liverpool-spillere vender tilbage til Merseyside henover weekenden, hvorefter de kan tilbringe tid sammen.

Det er lige nu uvist, hvorvidt den engelske mesterklub vil ændre på planerne om at begynde opstarten til den kommende sæson tirsdag den 8. juli. 

Diogo Jota vil blive begravet i Portugal lørdag formiddag sammen med sin bror, der også omkom i trafikulykken. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce