Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter tovtrækkeri: Aston Villa imødekommer Stokes pris på Butland

Af Søren Nielsen
10.07.2019 Kl. 20:37
Jack Butland har længe været rygtet til Aston Villa. Den eneste hæmsko har været prisen. Ifølge Sky Sports har Aston Villa dog ændret holdning. The Villans er klar til at grave dybt i lommerne for at hente den engelske målmand. Stoke forlanger 25 millioner pund.

Efter Aston Villa vandt oprykningskampen til Premier League i slutningen af maj, hvor de slog Derby, har de kigget sig om efter en ny sidste skanse.

Her har Jack Butland længe floreret som målmanden, der kunne være opgaven moden. Trods Stokes tilværelse i Championship har klubben ikke været villig til at slippe Butland billigt.

Aston Villa har ikke før nu ønsket at betale så høj en pris for Butland. Nu skulle The Villans dog være kommet på andre tanker ifølge Sky Sports.

Et skifte kan derfor være under opsejling, da Aston Villa nu skulle være klar til at betale Stoke 25 millioner pund.

Hvis skiftet bliver en realitet, så får Aston Villa en målmand, der har masser af Premier League-erfaring og tilmed landskampe for England på cv’et.

 

Annonce