Efter stor transfer: Manchester United lurer på sensationel triplesigning
Manchester United kan foretage yderligere transfers, når købet af Elliot Anderson fra Nottingham Forest er på plads.
I forbindelse med en optræden på podcasten Talk of the Devils lyder det fra den anerkendte journalist Andy Mitten, at Anderson er det primære transferemne for klubben fra Old Trafford.
– Jeg nævnte Elliot Anderson for et par uger siden. Manchester United ville absolut elske at hente ham. Det er åbenlyst.
– Han er helt og holdent den spiller, som Manchester United ønsker sig, lyder det fra Mitten i podcasten.
Anderson ses som det primære transfermål, der skal være med til at rykke klubben videre fra Casemiro, der formentlig tager afsked med klubben efter indeværende sæson.
Men det er ikke det eneste, der kan komme til at ske, hvis man skal tro mediet TEAMtalk.
Foruden den 23-årige Anderson ønsker Manchester United nemlig at hente yderligere en midtbanespiller. Noget, der bakkes op af den anerkendte United-korrespondent Samuel Luckhurst.
Foruden Casemiro skulle der også være uvished om fremtiden for både Bruno Fernandes og Kobbie Mainoo.
På Uniteds radar befinder Adam Wharton, Carlos Baleba, Conor Gallagher og João Gomes sig, men det forlyder, at klubbens cheftræner, Rúben Amorim, foretrækker spillere, der i forvejen har erfaring fra Premier League.
Foruden tilgange af Anderson og endnu en midtbanespiller, lyder det fra Luckhurst, at United også ønsker at hente en ny målmand og en kantspiller/wingback.
Den 18-årige wingback Diego Leon skiftede til klubben i sommerens transfervindue, men han har endnu ikke fået sin debut på førsteholdet.
Det så ud til, at Manchester United var på rette vej igen, men et 0-1-nederlag til Everton mandag aften sætter igen tvivl ved, om projektet under Amorims ledelse går i den rigtige retning.
Samtidig forlyder det, at Arsenal pønser på en rekordtransfer. Læs mere her.


















