Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter stor debat: Blå kort udskudt

Af Emil Plovgaard
09.02.2024 Kl. 14:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Torsdag kunne vi fortælle historien om, at blå kort er på vej i fodboldverdenen.

Indførelsen af et blåt kort i fodboldverdenen har skabt stor debat.

Egentlig var det meningen, at annonceringen af det blå kort skulle finde sted i dag, fredag.

Men det er nu blevet udskudt. Det kan The Telegraph fortælle.

Avisen fortæller ikke, hvornår planerne så skal annonceres. Det er der umiddelbart ikke vished for.

Det var planen, at det blå kort vil komme til at betyde, at en spiller skal forlade banen i ti minutter. Det blå kan gives for et kynisk frispark – også kaldet et professionelt frispark – eller for at brokke sig til dommeren.

Fredag blev Eddie Howe den første Premier League-manager til at fortælle sin mening om det blå kort.

– Jeg er ikke en stor fan for at være ærlig. Det er det, som gule kort er til for. Det nuværende system fungerer fint. Det skal bare anvendes rigtigt. At indføre et blåt kort vil bare skabe mere forvirring i min optik, så jeg er imod, lød det fra Howe.

De tidligere Premier League-spillere Chris Sutton og Jamie O’Hara er desuden også imod.

– Tak IFAB (som laver reglerne i fodboldverdenen, red.) for at komplicere spillet endnu mere og prioritere et blåt kort før en uddateret hovedskades-protokol, som ikke sætter spillerne i første række, skriver Sutton på X.

– Spillet er helt dødt, lød det desuden fra O’Hara som en kommentar til diskussion om det blå kort.

Her kan du se hvilke turneringer, der har planer om at tage det blå kort i brug.

Annonce