Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter skænderi: Nu bryder Vinicius Junior tavsheden

Af Emil Plovgaard
29.10.2025 Kl. 16:07

Vinicius Junior har nu undskyldt til Real Madrids fans, efter at han reagerede rasende på, at Xabi Alonso skiftede ham ud i søndagens El Clásico mod FC Barcelona.

Da han bevægede sig væk fra banen og på vej ned i spillertunnellen, skulle han efter sigende have sagt, at han ville forlade klubben.

Brasilianeren var stiktosset over Alonsos beslutning, og siden har der været et bredt spænd af meldinger om, at træner og spiller ikke skulle have et godt forhold til hinanden, hvis noget forhold overhovedet.

Vinicius Junior skulle angiveligt også overveje at forlade klubben fra den spanske hovedstadsklub, hvor en klub fra Premier League skulle stå klar.

Vinicius Junior siger undskyld

Men efter træningen onsdag, har Vinicius Junior nu skrevet undskyld til Real Madrids fans i et kommuniké på det sociale medie X:

– I dag ønsker jeg at undskylde til alle Madridistas for min reaktion, da jeg blev udskiftet i El Clásico.

– Ligesom jeg personligt har gjort til dagens træning, ønsker jeg endnu engang at undskylde til mine holdkammerater, klubben og præsidenten.

-Sommetider får passionen overhånden, fordi jeg altid ønsker at vinde og hjælpe mit hold. Min kompetitive karakter stammer fra den kærlighed, jeg føler for denne klub og alt, hvad den repræsenterer.

– Jeg lover, at jeg bliver ved med at kæmpe i hvert sekund for Real Madrids bedste, ligesom jeg har gjort siden dag ét, skriver han på det sociale medie X.

At Vinicius Junior skulle have undskyldt ved onsdagens træning er noget, som den store spanske sportsavis Marca istemmer.

Der var ligeledes en samtale med Xabi Alonso, hvor de to efter sigende fandt fælles forståelse.

Samtidig er det kommet frem, at vilde Lars Friis trækker store overskrifter. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Vilde Lars Friis trækker store overskrifter

Af Emil Plovgaard
29.10.2025 Kl. 15:44

Lars Friis kan blive ny cheftræner for svenske Malmö FF.

Spekulationerne har floreret, siden Henrik Rydström blev fyret, men valget kan falde på den danske træner Lars Friis, som senest fik en fyreseddel i tjekkiske Sparta Prag. Han skal potentielt overtage en svensk storklub i dyb krise, da Malmö FF kun ligger nummer seks i Allsvenskan.

Således kan Tipsbladet onsdag berette, at den danske cheftræner er blevet inviteret til en samtale om jobbet i den svenske storklub. Det er en melding, der bakkes op af svenske Expressen.

Henrik Rydström blev i slutningen af september fyret som cheftræner for Malmö FF, og nu er kandidaturet skåret helt ind.

Lars Friis kommer fra et job, hvor han fik en fyreseddel på baggrund af dårlige resultater. Det var i maj i år, at den 49-årige dansker efter 52 kampe fik sparket som cheftræner hos tjekkiske Sparta Prag, som siden har ansat Brian Priske, der har formået at rette op på klubben.

Malmö FF gik tidligere på året glip af Champions League-fodbold i denne sæson, da man røg ud i kvalifikationen med en syngende lussing til den danske mesterklub F.C. København.

Ironisk nok var Lars Friis cheftræner for Sparta Prag, da klubben i august 2024 slog Malmö FF ud af Champions League. Nu kan han gøre skaden god igen.

Den svenske klub indtager lige nu en stærkt utilfredsstillende sjetteplads i Allsvenskan. Klubben, der hver sæson har ambitioner om at ende som mester, måtte finde sig i, at lilleputklubben Mjällby tidligere på året kunne lade sig kåre som svenske mestre.

Foruden et kort ophold i Tjekkiet har Friis også værdifuld erfaring fra Premier League, hvor han var assistenttræner i Brentford under Thomas Frank.

Tipsbladet skriver, at man har forsøgt at få en kommentar fra Lars Friis – men uden held.

Samtidig forlyder det, at Brian Riemer har fremtiden på plads. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce