Efter skade: Ronaldo skuffede holdkammerater
Cristiano Ronaldo kom ikke i aktion i gårsdagens derby mod Manchester City, hvor Rangnicks tropper måtte rejse tomhændet hjem efter et 1-4-nederlag til byrivalerne.
En skade forhindrede den portugisiske verdensstjerne i at komme i aktion, og nu beretter The Athletic, at Cristiano Ronaldos ageren op til kampen skuffede nogle af holdkammeraterne.
Cristiano Ronaldo besluttede nemlig at rejse til det portugisiske fredag aften, da klubbens lægestab havde meddelt ham, at han ikke kunne blive klar til opgøret, og det skuffede angiveligt medspillerne.
Ifølge mediet var holdkammeraterne overrasket over, at han tog afsted til hjemlandet, da de følte, at hans tilstedeværelse på Etihad Stadium kunne have været gavnlig.
Portugiseren valgte at tage afsted, da klubbens lægestab gjorde det klart, at der ikke var nogen behandling, der kunne gøre, at han blev klar til rivalopgøret.