Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter sammenstød: Ryan Reynolds har kontaktet United-spiller

Af Jeppe Augustsen
28.07.2023 Kl. 09:20
Ryan Reynolds har været i kontakt med Manchester United-målmanden, Nathan Bishop.

Manchester United spillede forleden mod Wrexham i en træningskamp, hvor et sammenstød mellem Paul Mullin og Nathan Bishop var samtaleemnet efter kampen.

Manchester United-keeperen løb ind i Paul Mullin, som resulterede i en punkteret lunge og måtte derfor køres på hospitalet.

 

Efter kampen var Wrexham-manager, Phil Parkinson, meget utilfreds med Nathan Bishop og udtalte:

– Jeg er rasende. Det var en klodset, hensynsløs aktion i en træningskamp, og jeg er slet ikke glad for den. Jeg har ikke set målmanden, og det er formentlig bedst, at han holder sig fra os i et stykke tid, lød det fra Parkinson.

Men Wrexham-ejer, Ryan Reynolds, har efterfølgende været i kontakt med Nathan Bishop for at rose ham for den måde, han har håndteret det på. Det kan Laurie Whitwell fra The Athletic berette:

– Ryan Reynolds har skrevet til Nathan Bishop for at vise sin påskønnelse for, hvordan han har håndteret Paul Mullin-hændelsen. Han har ønsket ham held og lykke i fremtiden.

– Nathan Bishop har også skrevet med Paul Mullin efter kampen, lyder det fra Laurie Whitwell.

Ryan Reynolds var ikke på stadion, da de to mandskaber mødtes, da han i øjeblikekt er i gang med at indspille Deadpool 3. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce