Efter Ruslands krig: Endnu en nation risikerer udelukkelse fra VM
En nation er helt sikker på ikke at komme med til VM i 2026.
Rusland har således gjort livet surt for sig selv, efter at landet i februar 2022 invaderede Ukraine og dermed skabte en stor konflikt i området.
Rusland kan stadig spille venskabskampe, og det har man således gjort, siden nationen blev suspenderet.
Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, har gennem de sidste år suspenderet en række nationer midlertidigt, men lige nu er det kun Rusland, der formelt set er forment adgang til næste års VM-slutrunde i Canada, Mexico og USA.
Endnu en nation kan dog blive føjet til listen.
I august kom det frem – via nyhedsbureauet AFP – at FIFA havde sat en deadline til 30. oktober til det indiske fodboldforbund om at få ændret sine vedtægter.
Der har dog ikke været megen fremskridt siden da, og det har fået både Det Internationale Fodboldforbund og Det Asiatiske Fodboldforbund til at udsende en meddelelse om bekymringen for, at det ikke kommer til ske.
Krise i indisk fodbold
I det hele taget er der ikke opløftende stemning i Indien, hvor der også er krise i den hjemlige liga.
Indian Super League – ISL – blev dannet i 2014 og har siden da bestået af otte mandskaber.
Hvert af disse har i hver sæson fået lov til at hente én superstjerne, hvorfor spillere som Robert Pires, Alessandro del Piero og Freddie Ljungberg har figureret i landets bedste række.
Men både kvaliteten og status er forfaldet siden da, og nu er sæsonstarten blevet sat på pause.
Årsagen er en strid mellem arrangørerne angående de kommercielle indtægter, skriver The Athletic.
En aftale om rettigheder er blandt andet ikke blevet fornyet og står til at udløbe i december 2025.
Det har også fået betydning for klubberne, hvor adskillige klubber har sat lønningerne på pause.
Samtidig er det kommet frem, at fire forlader Liverpool. Læs mere her.




