Efter rædselsfuldt år: Erik ten Hag kommer med opdatering
Udover en FA Cup-triumf var 2023/24-sæsonen en til glemmebogen for Manchester United, der sluttede på ottendepladsen i Premier League – en historisk dårlig placering.
Og det var især en sæson til glemmebogen for Tyrell Malacia.
Den hollandske venstreback blev skadet for snart 14 måneder siden. Han pådrog sig en knæskade i en Nations League-kamp for Holland og har ikke været i aktion siden.
Tyrell Malacia er ikke rejst med Erik ten Hag & Co. til USA i forberedelserne til den nye sæson, da han i stedet har haft fokus på sin genoptræning på klubbens træningsanlæg.
Højlund skadet: Erik ten Hag melder ud om transferplaner
Erik ten Hag fortæller, at Tyrell Malacia er i bedring, men der går stadig lidt tid endnu, før han kan komme i kamp.
– Han er et godt sted, men er ikke med her i USA, fordi jeg kun tog spillere med, som kunne spille kampe eller træne med holdet.
– Så langt er han ikke, men han gør fremskridt. På kort sigt kan han vende tilbage til holdtræning og derefter kampe. Det er muligt, at han er klar om to måneder, siger Erik ten Hag til ESPN.
McTominay kan være på vej til Big Six-klub


















