Efter PSG-rygter: United-stjerne har bestemt sig
Marcus Rashford har været kædet sammen med et skifte til Paris Saint-Germain som følge af hans glimrende formkurve i indeværende sæson.
Derudover har han kontraktudløb i slutningen af næste sæson, og det har været med til at sætte yderligere benzin til bålet.
Men Rashford har besluttet sig for, at han vil blive hos Old Trafford og fortsætte det gode arbejde, skriver Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag træffer Eriksen-beslutning i morgen
Og De Røde Djævle er mere end desperate efter at binde Rashford til en langvarig kontrkat med klubben.
Rashford er på vej til at vinde prisen som årets spiller i Manchester United efter sine 15 ligamål i 26 optrædener. Dertil skal lægges yderligere 13 mål på tværs af andre turneringer.
Det står i skærende kontrast til sæsonen forinden, hvor det blev blot til fire mål fra Rashfords side.
Rashford har dermed været en af de bærende spiller på United-mandskabet i denne sæson, og det kan sagtens tænkes, at han inden længe bliver belønnet med en ny kontrakt.
Erik ten Hags tropper har leveret markant bedre i denne sæson i forhold til de foregående, og med et par enkelte justeringer kommer klubben tættere på at kæmpe med om både Premier League- og Champions League-titlen i den kommende sæson.
LÆS OGSÅ: Klopp blokerede Manchester United-skifte
LÆS OGSÅ: Disse fem danskere kan skifte til Premier League til sommer