Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter PL-oprykning: To FCM-stjerner kan være på vej til Brentford

Af Jeppe Augustsen
02.06.2021 Kl. 11:54
Brentford er interesseret i to spillere fra FC Midtjylland, melder BTs transferpodcast 'Transfervinduet'.

– For FC Midtjylland betyder det, at vi har en god mulighed for at sende spillerne videre til Premier League. Vi har mulighed for i samarbejde at udvikle os. Så det er en kæmpe dag for FC Midtjylland.

Sådan lød det fra FC Midtjylland-direktør, Claus Steinlein, til TV2 Sport efter Brentfords oprykning til Premier League.

Nu meldes det BTs podcast 'Transfervinduet', at der er gode muligheder for, at to FC Midtjylland-stjerner kan være på vej til The Bees. Det gælder Erik Sviatchenko og Frank Onyeka.

– Han (Erik Sviatchenko, red.) har et niveau, som godt kan matche Brentford og bunden af Premier League-klub eller noget i den dur, og hvad jeg hører, så er det en mulighed, og noget der overvejes. Premier League er også det helt store mål for Erik, siger Steffen Groneman.

Om Frank Onyeka lyder det: 

– Som jeg forstår det, kunne det også meget godt ske, at Onyenka skal spille i Brentford næste sæson. Det, jeg hører, er, at der er interesse fra begge parter, og det kunne godt ske, siger Lasse Vøge.

I podcasten spekulerer man i, at prisen på Frank Onyeka kunne lyde på omkring 60 millioner kroner.

Du kan se og høre hele 'Transfervinduet'-podcasten her.

Annonce