Efter pinlig VM-kvalifikation: Landstræner siger op
Danmark er langt fra det eneste land, der har dummet sig i VM-kvalen. Rundt om i verden falder traditionelle fodboldnationer – og tirsdag kom turen til Jamaica, hvor et historisk nederlag nu har kostet landstræner Steve McClaren jobbet.
Den tidligere engelske landstræner, der også stod bag Englands famøse EM-fiasko, der glippede slutrunden i 2008, måtte igen se et landshold glippe en slutrunde. Denne gang blev Jamaica overhalet af Curacão, som med stor overraskelse sikrede sig VM-pladsen på Jamaicas bekostning.
McClaren: “Jeg har givet alt – men vi nåede ikke målet”
Steve McClaren offentliggjorde selv sin opsigelse og forklarede beslutningen således:
– I de seneste 18 måneder har jeg givet alt i mig til dette job. At stå i spidsen for dette hold har været en af de største ærer i min karriere. Men fodbold er en resultatorienteret forretning, og i aften har vi ikke opnået målet, som var at kvalificere sig videre fra gruppen.
– Det er ansvaret for en leder at tage skridtet fremad, stå til regnskab og træffe beslutninger, som er i holdets bedste interesse. Efter dyb refleksion og en ærlig tilgang af, hvor vi er og hvor vi skal hen, har jeg besluttet mig for at trække mig tilbage som landstræner for Jamaica.
– Sommetider er den bedste ting, som en leder kan gøre, at anerkende, at der skal en ny leder til med en frisk stemme, ny energi og et andet perspektiv, som er nødvendigt for at føre dette landshold videre, lød det ifølge The Mirror.
Historisk ydmygelse: Curacão skriver VM-historie
Jamaica røg ud efter blot 0-0 mod miniputten Curacão, som med en befolkning på kun 156.115 – en smule mindre end Odense – nu er den mindste nation nogensinde til at kvalificere sig til en VM-slutrunde.
Curacão gik ubesejret gennem kvalifikationsgruppe B og samlede 12 point, ét mere end Jamaica. Sammen med Curacão bookede også Panama og Haiti deres billetter til VM 2026.
McClaren forlader dermed sit job efter en af de mest overraskende kvalifikationshistorier i nyere tid – og en af Jamaicas største fiaskoer nogensinde.
Andetsteds er der nu kommet en vanvittig udmelding om Brian Riemer. Læs mere her.



















