Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter oprør mod Super League: Liverpool vakler også nu

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.04.2021 Kl. 14:27
Ifølge Sport Bild er Liverpool godt i gang med at genoverveje sin dedikation til projektet.

Hvis Liverpool nogensinde var sikre på, at stiftelsen af Super League var en fantastisk ide, så er de engelske mestre det ikke længere. Det skriver Bild denne tirsdag.

For kritikken fra alt fra fans til spillere til kommentatorer til politikere til Premierministeren og så videre og så videre skulle have fået Liverpool til at vakle. Responsen, som næsten udelukkende har været af negativ karakter og bliver beskrevet som et "oprør" af Bild, har fået The Reds til at genoverveje deres dedikation til projektet.

Det lyder næsten naivt, men ifølge rapporten fra det tyske medie havde Liverpool og de andre involverede klubber i Super League-projektet ikke forventet, at reaktionen på søndagens nyhed ville være så ekstrem. Derfor er Liverpool og flere andre klubber blevet stadig mere og mere i tvivl det seneste døgn.

Bild er overbeviste om, at skulle to eller tre af de seks engelske klubber, som er med i planerne om Super League, trække sig, så vil projektet dø. Spørgsmålet er, om Liverpool eller nogle af de andre klubber er nået dertil.

Ifølge Daily Mail skulle Chelsea og Manchester City have tøvet med at takke ja til invitationen, men i sidste ende føltet de sig presset til at gøre det for ikke at blive "efterladt". The Times skriver også, at mindst én engelsk klub nu overvejer, om man bør trække sig fra Super League.

Til gengæld skriver blandt andre BBC, men også en række andre medier, at alle seks engelske klubber stadig står sammen om at fortsætte stiftelsen af Super League. Alt i alt er det svært at sige noget definitivt lige nu, fordi billedet er så mudret med mange forskellige og ofte modstridende meldinger.

 

 

Annonce