Efter nederlaget: Kasper Schmeichels besked vækker opsigt
Kieran Tierney løfter nu sløret for en bemærkelsesværdig besked fra Kasper Schmeichel efter Danmarks mareridtsaften i Glasgow.
Danmark smed fem point i de sidste to gruppespilskampe og mistede den direkte billet til VM, mens Skotland med 2-4-sejren skrev historie og kvalificerede sig til deres første VM siden 1998. Tierney selv scorede et af de afgørende mål og blev hyldet som en af kampens store helte.
Men efter finalefløjtet skete noget, der overraskede mange.
Tierney: “Han sendte mig en elskværdig besked”
Kasper Schmeichel tog kontakt til både Tierney og Celtic-kollega Anthony Ralston – kort efter kampen.
– Han sendte mig faktisk en elskværdig besked efter kampen. Inden for den første times tid eller sådan, der sendte han en besked til mig og Ralston, og det viser bare, hvor professionel han også er, siger Tierney til Sky Sports.
Tierney fortæller, at beskeden kom bag på ham midt i euforien efter kvalifikationen:
– Jeg sagde det også efter kampen. Nogen er nødt til at tabe, og i de seneste år eller hvor mange år, har det sædvanligvis været Skotland i en sådan kamp.
Et øjeblik, Tierney kalder “noget særligt”
Selvom Tierney jubler over Skotlands historiske kvalifikation, understreger han, at han føler med Schmeichel og Danmark:
– Så at vi nu har heldet på vores side, og de øjeblikke, der blev skabt på vores landshold den aften … det var noget særligt, men det er naturligvis en skam for Kasper og hans mandskab.
Danmark skal nu forsøge at redde VM-drømmen i playoff mod Nordmakedonien – og derefter potentielt Tjekkiet eller Irland på udebane.
Også Rasmus Højlund sendte en besked til en klubkammerat i Napoli efter landskampen – læs mere om historien her.



















