Efter mislykket transfer: "Klopp og jeg græd meget"
Tilbage i 2009 stod Jürgen Klopp i spidsen for Dortmund, hvor han endte med at få stor succes.
En af de spillere, som han hentede til den tyske klub, var Kevin-Prince Boateng, som blev erhvervet på en lejeaftale, og det var ikke en signing, der faldt i god jord hos klubbens fans.
I et interview med Rio Ferdinands podscast, FIVE, fortæller Kevin-Prince Boateng, at han havde et rigtig godt forhold med Jürgen Klopp, selvom han en dag drag tyskerens søn under bordet.
– Fansene kritiserede mig, da Dortmund hentede mig, og sagde: "Hvorfor henter du ham? Han er vanvittig. Så du, hvad han gjorde i Tottenham?". På pressekonferencen sagde Klopp: "Jeg hentede ham. Jeg gør ham til den spiller, han her", siger Kevin-Prince Boateng til FIVE og tilføjer:
– Jeg ville give mit liv for ham (Klopp, red.). Alle spillere vil dø for ham, fordi han giver en den følelse af selvtillid og kærlighed. Uanset hvad man laver, så er han der. Jeg havde brug for den type efter Martin Jol og Juande Ramos.
– Men tingene fungerede ikke. Jeg lavede nogle grimme tacklinger. I en af de sidste kampe sparkede jeg en i hovedet, og han blev efterfølgende min holdkammerat i Frankfurt, og han havde stadig et ar som Harry Potter, men Klopp forsvarede mig stadig.
Men en permanent transfer mislykkedes. Af økonomiske årsager var det ikke muligt at købe Kevin-Prince Boateng, og det tog hårdt på dem begge.
– Han var en meget vigtig person i min karriere, selvom det ikke fungerede. Han ringede personligt til mig og sagde, at de ikke kunne købe mig. De havde ikke pengene. Vi begge græd. Som i virkelig græd. Vi havde et rigtig godt forhold, slutter Kevin-Prince Boateng.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United undskylder til fans
2. Helt vanvittigt: Bruno Fernandes topper listen
3. Optakt: Arsenal – Manchester City