Efter Mbeumo: United tæt på kæmpe transfer
Manchester United har lokket både Matheus Cunha og Bryan Mbeumo til klubben denne sommer, hvor offensiven er blevet forstærket markant.
I den forgangne sæson scorede De Røde Djævle blot 44 mål i Premier League-sæsonen fordelt på de 38 kampe, og det er et tal, der skal forbedres i den kommende sæson.
Til trods for, at man allerede har forstærket offensiven, er klubben fortsat på jagt efter en ny kvalitetsangriber.
I går kom det frem, at Manchester United er klar til at kapre Arsenals aftale med Viktor Gyökeres fra Sporting CP, ved at tilbyde ham mere i løn end The Gunners.
Og ifølge dagens udgave af den portugisiske avis O Jogo skrider forhandlinger nu fremad med den svenske angriber.
Den Porto-baserede avis nævner, at Manchester United er tæt på at nå til enighed med Sporting CP om en overgangssum om at sikre sig Gyökeres.
Arsenal er i øjeblikket i Asien som et led af optakten til den kommende sæson, og her blev cheftræner Mikel Arteta spurgt ind til den 27-årige angriber:
– Jeg kan ikke kommentere på en spiller, der endnu ikke er en del af vores trup. Når vi har noget konkret at sige om en hvilken som helst spiller, så vil vi gøre det, lød svaret.
Den 43-årige spanier bekræftede dog, at Arsenal fortsat er på udkig efter at forbedre kvaliteten og bredden i truppen.
Gyökeres scorede på egen hånd 10 mål flere end Manchester United i den forgangne sæson.
Det var dog ikke kun Manchester United, der i store træk manglede en angriber i den forgangne sæson. Det samme var tilfældet for Arsenal, og det kostede i sidste ende Premier League-titlen.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United raser over Brentford trods købet af Bryan Mbeumo. Læs mere her.






