Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Mbeumo: United klar til at hente planetens bedste

Af Alexander Walther Petersen
29.06.2025 Kl. 12:40

Manchester United skal tilbage til fordums styrke.

Det er efterhånden mange sæsoner siden, at det har kørt på skinner i den engelske storklub, der i seneste sæson leverede en rædderlig Premier League-kampagne.

De Røde Djævle endte med et historisk lavt pointgennemsnit og en ydmygende 15. plads i Premier League.

Nederlaget i Europa League-finalen mod Tottenham i maj betød et farvel til europæisk fodbold, hvilket har udløst et massivt økonomisk pres og tvunget klubben til at igangsætte en radikal omstrukturering af hele truppen.

Nye stjerner på vej

United har allerede præsenteret Matheus Cunha fra Wolverhampton for 556 millioner kroner, mens de er tæt på at lande Bryan Mbeumo fra Brentford, der vil koste knap 600 millioner kroner.

For at finansiere disse store indkøb og overholde Financial Fair Play-reglerne er United nødt til at sælge ud. Spillere som Marcus Rashford, Antony, Tyrell Malacia, Alejandro Garnacho og Rasmus Højlund er derfor på salgsblokken.

Det samme gælder i øvrigt for André Onana, der har været svingende mellem stængerne. Nu skulle en afløser være på vej.

Diogo Costa topper ønskelisten hos United

På målmandsposten ønsker Rúben Amorim og kompagni at opruste.

Manchester United vil angiveligt have en ny førstemålmand, der skal erstatte camerounske André Onana.

Ifølge den portugisiske avis A Bola er de klar med 448 millioner kroner til FC Porto-keeperen Diogo Costa. Den 25-årige portugiser har længe været en ønsketransfer for United-bossen.

Diego Costa er desuden blevet kaldt en af planetens bedste shot-stoppere ifølge Givemesport.

Nu er det kommet frem, at vilde Liverpool er tæt på sommerens fjerde stjerneindkøb.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce