Efter måneders rygter: PL-klub vil betale Palaces pris
Trods en lang sommer fuld af rygter om ham er Marc Guehi stadig at finde i Crystal Palace.
I hvert fald lidt endnu.
For nu melder Football Insider, at Newcastle er klar til at betale de omkring 600 millioner kroner, som Crystal Palace kræver for forsvarsspilleren.
Angiveligt skulle den 24-årige have fortalt sin arbejdsgiver, at han ønsker et skifte væk før transferdeadline den 30. august. Ifølge Football Insider er de personlige vilkår med Newcastle forhandlet på plads, hvorfor kun klubberne mangler at nå helt til enighed.
En udfordring for Newcastle kan være det faktum, at Palace fortsat ikke har erstattet Joachim Andersen, som klubben for nyligt solgte til Fulham. London-klubben mangler således midterstoppere.
Guehi har spillet fuldtid i alle af sæsonens første tre kampe.
Palace har også gang i en handel med en helt anden Premier League-klub.



















