Efter kun 14 dage: Celtic har afløseren klar til historisk fyring
Celtic har allerede besluttet sig for, hvem der skal afløse Wilfried Nancy, hvis han bliver fyret som træner.
Den franske træner er under et massivt pres efter en katastrofal start på tilværelsen i Glasgow.
Siden han overtog roret tidligere på måneden har Celtic tabt fire kampe i træk under den nye træner – det er klubbens værste stime i 47 år.
Der er seks point op til rækkens tophold, Hearts, desuden har man problemer i Europa League og formåede ikke at vinde ligacupfinalen mod St. Mirren i sidste uge.
Derfor er Nancy – forståeligt nok – ikke nogen populær herre blandt klubbens tilhængere, og hans skæbne kan være beseglet, inden han har pakket sin kuffert ud.
Celtic har afløser på plads
Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis Nancy bliver afskediget som Celtic-træner, ventes klubben at genansætte Martin O’Neill på midlertidig basis, skriver mediet Football Insider.
O’Neill er en sand legende i den skotske storklub, og tidligere på sæsonen trådte han også til og hjalp klubben i en svær periode. Her blev det til syv sejre i otte kampe.
Nu kan han igen få muligheden for at træde til og redde Celtics sæson.
Ifølge mediet kan Nancy få sparket, hvis han ikke formår at føre Celtic til sejr i de kommende to kampe mod Aberdeen og Livingston.
Nancy har kun stået i spidsen for Celtic i to uger, og det vil være noget af en bedrift, hvis han får sparket efter så kort tid.
O’Neill reagerer på mulig Celtic-retur
Artiklen fortsætter under billedet.

Martin O’Neill har reageret på muligheden for at vende tilbage til Celtic:
– Kun hvis de spørger mig. Jeg ville være med glæde være fortsat.
– Hvis de havde bedt mig om at blive, så ville jeg have gjort det, men i det øjeblik, hvor de sagde, at tiden var gået, var det også fint med mig, fortalte O’Neill i sidste uge til talkSPORT.
Manchester United er i chok over, at stjerne vil til Liverpool. Læs mere her.

















