Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Kerkez: Liverpool tæt på ny stjernetransfer

Af Emil Plovgaard
25.06.2025 Kl. 17:08

Liverpool står klar til at hente endnu en stor profil denne sommer – og ifølge flere engelske medier er en aftale om Crystal Palaces Marc Guehi tæt på at falde på plads.

Efter at have brugt omkring 1.5 milliarder kroner allerede i dette transfervindue – blandt andet på Milos Kerkez fra Bournemouth – arbejder Arne Slot og kompagni nu videre med en ambitiøs opbygning af truppen.

Guehi tæt på personlig aftale med Liverpool

Ifølge Football Insider er Liverpool tæt på at nå til enighed om de personlige vilkår med den engelske landsholdsstopper Marc Guehi, som kun har ét år tilbage af sin kontrakt i Crystal Palace.

Den tidligere Premier League-direktør Keith Wyness kalder handlen en “no-brainer” for Liverpool og beskriver udsigten til en Guehi-tilgang som “frygtindgydende” for konkurrenterne.

– Alle signaler fra Guehi-lejren peger på, at han vil til Liverpool. Og Palace vil også gerne sælge, før kontrakten løber ud, siger Wyness.

– Hvis han og Van Dijk holder sig skadesfri, kan de blive et fantastisk makkerpar.

Mest aktive i vinduet

Guehi vil i givet fald slutte sig til sommerens andre profiler som Florian Wirtz, Jeremie Frimpong, Armin Pesci og Milos Kerkez. 

Samtidig arbejdes der på at hente en ny angriber, hvor navne som Viktor Gyökeres, Alexander Isak og Hugo Ekitike nævnes.

Mens enkelte profiler ventes at blive solgt for at balancere økonomien, er det tydeligt, at Arne Slot har fået frie tøjler til at bygge sin egen version af Liverpool – med titelforsvar i Premier League og et comeback i Champions League i sigte.

Andetsteds er der godt nyt til Thomas Frank, da stjerne forlader klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce