Efter Højlund: United vil hente endnu en Atalanta-stjerne
Det har ikke ligefrem været en særpræget succes med 22-årige Rasmus Højlund i Manchester United.
Den danske angriber foretog det store skifte til De Røde Djævle i sommeren 2023, da han blev hentet i Atalanta for mere end 500 millioner kroner.
I United har Højlund haft svært ved at få sit helt store gennembrud, selvom spilletiden i den grad har været givet til den blonde dansker.
Manglen på kynisme foran målet betyder efter alt at dømme, at Rasmus Højlund kan blive udfordret i næste sæson af en ny førsteangriber. Her er Hugo Ekitike et brandvarmt transferemne.
Den 22-årige franskmand har været en absolut profil i Bundesligaen for Eintracht Frankfurt, mens frontløberen angiveligt altid har drømt om den engelske storklub.
Alternativet er umiddelbart, at den danske landsholdsangriber kan blive solgt videre, hvor der længe har været behørig interesse fra Serie A.
Her skulle Champions League-finalisterne fra Inter være mest interesserede i Højlund, mens Juventus ligeledes er at finde blandt bejlerne.
I mellemtiden er det kommet frem, at United nu vil på rov i Atalanta én gang til denne sommer.
Ifølge flere italienske medier (via Tribuna.com) har Rúben Amorim og kompagni udset sig en målmandsprofil fra Bergamo-klubben.
Det drejer sig om 24-årige Marco Carnesecchi, der har været førstekeeper for den italienske klub igennem to sæsoner.
Prisen for italieneren, der kan erstatte André Onana i buret, er efter sigende i underkanten af 300 millioner kroner.
Andetsteds forlyder det, at Tottenham vil smide to klubber ud af Premier League.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER
















