Efter hidsig kritik: Virgil van Dijk går i flæsket på United-legende
Virgil van Dijk og Liverpool er tilbage på sporet i Premier League.
Her scorede Mohamed Salah således sit mål nummer 250 for The Reds, mens også midtbanestjernen Ryan Gravenberch bød sig til med en scoring.
Derfor kan Arne Slot og kompagni nu glæde sig over, at de har vasket de fire nederlag i træk væk, mens en plads i toppen af Premier League-tabellen fortsat er en realitet.
På det seneste har der huseret en del kritik af særligt 34-årige Virgil van Dijk og 33-årige Salah, hvor Wayne Rooney har udtalt følgende.
– Det er et tidspunkt, hvor manageren og lederne på holdet skal finde ud af det meget hurtigt.
– Virgil van Dijk og Mohamed Salah har underskrevet nye kontrakter, men jeg synes ikke, de rigtig har ført holdet i denne sæson, sagde United-ikonet tidligere om Liverpools lønkonger.
Virgil Van Dijk svarer igen på kritik
Det har forsvarsspilleren nu reageret på med en kæk kommentar.
– Jeg hørte ham ikke sidste år, indleder Liverpool-kaptajnen ifølge Daily Express og fortsætter:
– Han er tydeligvis en legende, en stor spiller i sporten, der har inspireret så mange. Jeg kan kun sige positive ting. Men jeg synes, den kommentar bare er en lidt doven kritik.
Nu forlyder det, at Manchester United er tæt på at handle i selveste Real Madrid, hvor en stjernespiller er i søgelyset. Læs mere.
Premier League-manager fyret – han tager over.
Vanvittig udmelding om Florian Wirtz
Florian Wirtz kostede Liverpool en formue, da han i sommer tog turen til Merseyside.
Efter tre måneder hos de engelske mestre har det dog ingenlunde været en dans på røde roser for den tyske landsholdsspiller, der har kæmpet med at finde sig til rette.
Senest løb The Reds ind i et smerteligt nederlag i Premier League til Brentford, mens et reservespækket mandskab tabte onsdag aften til Crystal Palace i Carabao Cup-regi.
Selvom det ikke kører på skinner for Florian Wirtz og kompagni, så har én legende stor tiltro til den vævre bolddistributør.
Forsvarer Florian Wirtz
Nu fortæller den tidligere Tottenham og Manchester United-stjerne Dimitar Berbatov, at Florian Wirtz nok skal komme i gang.
– Jeg elsker ham. Han er en fantastisk spiller. Han bliver utrolig, tro mig. Forhåbentlig vil han være tålmodig. Forhåbentlig vil han have gode mennesker omkring sig, agent, familie, hvad som helst, indleder Berbatov ifølge Liverpool-journalisten Paul Gorst.
Indtil videre er det blot blevet til tre målinvolveringer i Champions League og Community Shield, mens der ikke har været hverken assists eller scoringer fra tyskeren i Premier League.
Nogle eksperter har peget på, at transitionen fra Bundesligaen kommer til at tage tid, da fysikken er en helt anden. Det forholder den bulgarske legende sig også til.
– Selvfølgelig kan man argumentere for, at hans fysik ikke er så god til Premier League.
– Men så kan man nemt se, at de store spillere på hans position, som Luka Modric, også er af den samme bygning. Modric. ******* monster! Det er utroligt. Så giv ham tid. Jeg tror, han bliver utrolig for Liverpool, lyder det således fra den tidligere Premier League-topspiller.

Her strålede Florian Wirtz
Den teknisk begavede tysker leverede sin hidtil bedste kamp for Liverpool i 5-1-sejren over Eintracht Frankfurt.
Den 22-årige offensivspiller stod bag to flotte assists til Cody Gakpo og Dominik Szoboszlai og styrede spillet med overblik og kreativitet. Liverpool Echo gav ham desuden topkarakter og kaldte præstationen et egentligt gennembrud.
Nu forlyder det, at Liverpool er klar til at købe en stjerne, der har en fortid i 3F Superliga. Prisen kan lande nord for 800 millioner kroner. Læs mere.
Overblik: Her er lodtrækningen til Carabao Cup-kvartfinalerne. Læs mere.


















