Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter heftige Salah-rygter: Nu bryder manager tavsheden

20.01.2025 Kl. 19:56

Mohamed Salah er en af de primære årsager til, at Liverpool ligger lunt i svinget i forhold til at vinde denne sæsons Premier League.

Men den egyptiske offensivspiller har kontraktudløb på Anfield ved sæsonens udgang, og han har flere gange udtalt sig pessimistisk i forhold til udsigten til en forlængelse.

Samtidig har der været adskillige rygter om navngivne klubber, der har været meldt ude efter Salah.

Ifølge den italienske journalist Gianluigi Longari kan Liverpools Salah skifte til den saudiske Pro League, hvor Al-Hilal står klar med en kontrakt. Begge parter er involveret i en dialog, lyder det fra Longari.

– Al Hilal Club er i meget fremskredne forhandlinger med Mohamed Salah med henblik på næste sæson.

– Intet er afgjort, men dialogen er veletableret, skriver Longari.

Den saudiske storklub har bekræftet, at Neymar ikke er en del af holdet i anden halvdel af sæsonen. Det står dermed klart, at brasilianeren ikke har nogen fremtid i klubben.

Klubben er derfor på udkig efter en afløser til Neymar, og med en signing af Salah, vil der være tale om et potentielt niveauhop, da Neymar ikke har vist sig fra sin bedste side i oliestaten.

Nu har klubbens manager, Jorge Jesus, så også kommenteret situationen.

– Jeg ved ikke noget om Neymars fremtid. Jeg kan ikke kommentere ting, jeg ikke ved noget om. Den saudiske Pro League er en af verdens bedste ligaer. Neymar kan ikke længere spille på det niveau, han er vant til.

Jesus blev herefter spurgt ind til mulige erstatninger som følge af de heftige rygter om Salah.

– Salah eller andre store navne skifter ikke hertil denne vinter. Men måske til sommer, lyder det fra Jesus ifølge Daily Mirror.

Hvis Salah forlader Liverpool, vil han ikke være den eneste i 2025. Efter 18 år i klubben er talent nu fortid hos Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce